![]()
|
![]()
Kaalund og Partneres forretningsbetingelser.Vore forretningsbetingelser gælder for alle advokatopgaver som vi udfører, med mindre vi har indgået anden skriftlig aftale med klienten.
Nærmere angående de enkelte punkter:
1. Advokatfirmaet
Kaalund og Partnere er etableret på følgende adresser:
Silkeborg: København:
Vestergade 2 Nørregade 36
8600 Silkeborg 1165 København K
CVR-nummer 20537086 CVR-nummer 29459487
Bank: 7170 148454-6 Bank: 5032 119608-6
Kaalund og Partnere er organiseret som et kontorfællesskab mellem advokater og advokataktieselskaber.
For yderligere kontaktinfo, klik her.
2. Advokaterne
Advokaterne hos Kaalund og Partnere er beskikkede som advokater af Justitsministeriet og er en del af Advokatsamfundet.
For yderligere info om firmaets advokater, klik her.
3. Udførelse af advokatopgaven
Kaalund og Partnere definerer opgaven i samarbejde med klienten. En opgave kan omfatte én eller flere advokatydelser. Enhver opgave udføres i overensstemmelse med kravene til adfærd og etik i retsplejelovens regler om advokater og de advokatetiske regler.
Når opgaven er udført returneres originale sagsakter til klienten, og egne sagsakter arkiveres i mindst 5 år.
4. Salær m.v.
Kaalund og Partnere fastsætter salæret med udgangspunkt i arbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid (herunder om der er arbejdet uden for normal arbejdstid eller der er tale om en hastesag) og det opnåede resultat. Vi kan anmode klienten om at indbetale et depositum for vores salær.
Klienten betaler udover salæret de omkostninger og udlæg, som vi har afholdt som led i udførelsen af opgaven, herunder f.eks. afgifter og gebyrer, rejse- og opholdsudgifter samt kopierings- og forsendelsesudgifter. Det afhænger af beløbets størrelse, om vi udlægger beløbet for klienten, eller om vi beder om forudbetaling af beløbet.
Vi sender en faktura til klienten, når opgaven er afsluttet. I længerevarende opgaver sender vi som udgangspunkt á conto faktura for hvert kvartal.
Betalingsbetingelserne er netto kontant fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens regler.
Klienten kan altid få et salæroverslag inden vi begynder på opgave, hvis dette er muligt ud fra opgavens karakter og omfang. I forbrugerforhold giver vi altid klienten oplysninger om salæret eller hvordan det beregnes, inden vi begynder på opgaven.
Kaalund og Partnere indsætter alle klientmidler på separate bankkonti efter Advokatsamfundets regler. Renter på klientkontoen tilfalder klienten.
5. Fortrolighed, habilitet og hvidvaskning
Alle hos Kaalund og Partnere har tavshedspligt med alle oplysninger fra klienten og om klienten, medmindre den pågældende oplysning efter omstændighederne ikke er af fortrolig karakter. Vi har etableret særlige sikkerhedsprocedurer til sikring af sensitivt og fortroligt materiale.
Kaalund og Partnere har etableret regler og procedurer, som har til formål at undgå interessekonflikter ved modtagelsen af sagen og at håndtere interessekonflikter, som eventuelt måtte opstå undervejs. Vi giver gerne nærmere oplysning herom.
Alle hos Kaalund og Partnere skal følge reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Vi skal derfor bl.a. indhente og opbevare oplysninger til identifikation af klienten og oplysninger om klientens ejer- og kontrolstruktur til identifikation af de reelle ejere, hvis klienten er en juridisk person, f.eks. et selskab.
Du skal derfor medbringe kørekort/pas og sygesikringsbevis ved det første møde.
6. Ansvar og forsikring
Alle advokater hos Kaalund og Partnere er omfattet af ansvarsforsikring og garantistillelse i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. Ansvarsforsikringen dækker udøvelse af al advokatvirksomhed fra Danmark, uanset hvor advokatvirksomheden faktisk udøves.
Kaalund og Partneres ansvarsforsikring og garanti er placeret i Codan Forsikring A/S.
7. Lovvalg og værneting
Kaalund og Partnere anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting.
8. Regler for advokaterhvervet generelt
Advokaterne hos Kaalund og Partnere er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.
Reglerne findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk . Her findes også reglerne for klageadgang m.v.
|